Bundlinje
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, har valgt at stoppe 1. juli 2025.
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, har valgt at stoppe 1. juli 2025.

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent.

”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. 

Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. 

”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridiske integration 1. juli, hvor Topdanmark bliver en del af If. Det betyder også, at min opgave i Topdanmark snart må siges at være fuldendt. Derfor har jeg valgt at stoppe 1. juli,” siger Peter Hermann.

Morten Thorsrud, adm. direktør i If, udtaler: 

”Peter Hermann har sammen med den øvrige organisation leveret flotte resultater, der gør, at vi har et rigtig stærkt fundament, når vi i fremtiden skal hjælpe vores kunder og skabe vækst i Danmark. Jeg vil gerne takke Peter Hermann for hans store bidrag til integrationen, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde indtil 1. juli.” 

Store forandringer 

Peter Hermann blev i 2016 adm. direktør i det daværende Topdanmark Livsforsikring, og i start 2018 tiltrådte han som adm. direktør for Topdanmark Forsikring.  

Siden er der blevet igangsat en omfattende it-investering for at effektivisere Topdanmark og gøre selskabet klar til en digital fremtid.  

Derudover er Topdanmark Livsforsikring blevet solgt, og Oona Health og alle datterselskaber, inklusive den markedsledende leverandør af sundhedsprodukter, Dansk Sundhedssikring, er blevet opkøbt.  

Det er sket i tråd med strategien om at gøre Topdanmark til et rendyrket skadesforsikringsselskab, der også tilbyder gode muligheder for at hjælpe sine kunder gennem attraktive sundhedsprodukter.

Bundlinje
Der, hvor forretning tæller
Fra 395,-